|
|
|
Videnscenter
I Handels- og Søfartsmuseets arkiver kan man finde mange oplysninger vedrørende skibe, rederier, kolonier og søfolk. Der er dog grænser for vores arkivers kunnen.
Vi får heldigvis ofte henvendelser fra interesserede, der vil benytte vores ekspertise og de muligheder vores arkiver giver. Ofte er der tale om slægtsforskere, der vil have oplysninger om eksempelvis onkler, bedstefædre og oldefædre, der har tilbragt dele af deres liv til søs. For at imødekomme vores brugere med interesse for slægtsforskning giver vi her et overblik over hvad man kan, og ikke kan, bruge vores arkiv til.
Personer
Det vil for det meste være svært at finde oplysninger om enkeltpersoner i vores arkiver – der er dog visse undtagelser. Hvis vedkommende man søger oplysninger om har været kaptajn, skibsreder eller har haft en anden overordnet funktion er chancerne væsentligt bedre, end hvis han har været for eksempel menig matros, kok eller maskinmester. Hvis vedkommende har været indblandet i et forlis, for eksempel i forbindelse med anden verdenskrig, vil der dog ofte være større chance for at finde frem til avisomtaler og andre oplysninger om havariet, især hvis man kender skibets navn.
Skibe
For skibes vedkommende står det væsentligt bedre til med oplysninger end for personer. Vores arkiver indeholder blandt andet:
- Stort set komplette lister over handelsskibe bygget inden for de sidste cirka 150 år.
- Konstruktionstegninger fra Helsingør Værft, Burmeister & Wain, Rasmus Møllers Værft og enkelte andre.
- Lister over danske skibes havarier siden 1890’erne. I disse nævnes både skibsførerens og rederens navne, skibets hjemsted samt en række detaljer om havariets omstændigheder.
- Oversigter over danske skibes bevægelser på verdenshavene fra 1890’erne til i dag.
Fotografier
Museet har et meget omfattende billedarkiv, hvoraf en større og større del kan findes on-line her. Fotografierne giver et bredt indtryk af den danske søfarts historie, især fra den midterste del af de 20. århundreder. Havne, kolonier, forlis, søfolk og skibsværfter kan sammen med en masse andet findes i arkivet, men langt de fleste billeder er af skibe. Således er der kun lille chance for at finde sin bedstefar på et billede, men meget stor chance for at finde det eller de skibe han sejlede med.
Andre muligheder
Hvis man har spørgsmål vedrørende orlogsflåden kan man med fordel kontakte Forsvarets Bibliotek eller Orlogsmuseet. Hvis spørgsmålene vedrører enkeltpersoner, der har gjort tjeneste i flåden eller inden for rederierhvervet, bør man bruge Statens Arkiver. Statens Arkiver kan også være behjælpelige med skibes mandskabs- og passagerlister.
For spørgsmål vedrørende specifikke danske udvandrere til USA henvises til den store amerikanske database over immigranter - ellisisland.org.
Hvis personen man søger har været indblandet i et havari, kan en søgning i den digitale udgave af Dansk Søulykkestatistik give spændende oplysninger. Dansk Søulykkestatistik startede i 1893 og hedder nu Ulykker til søs. Ulykker til søs kan ses digitalt på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Ulykker tidligere end 1893 vil være at finde i de enkelte Landsarkiver eller i Sø- og Handelsrettens Arkiv hos Rigsarkivet.
Vi anbefaler, at man i første omgang kontakter Landsarkivet for det område, hvor skibet var hjemmehørende.
Det kan også være en fordel at kontakte det Lokalhistoriske Arkiv enten i det område, hvor skibet var hjemmehørende eller der hvor ulykken skete eller hvor den eftersøgte person kom fra.
Lokalhistoriske Arkiver kan have avisudklip og andet materiale af relevans.
Et eksempel på resultatet af slægtforskning kan du læse her i artiklen "Jernbarken "Else" og Laurids Frederiksen Jessen : historien om jernbarken "Else" af Fanø og min oldefar Laurids Frederiksen Jessen" skrevet af Lisbet Pals Svendsen, 2012.
