Handels- og Søfartsmuseet
Besøg os|Det sker|Videnscenter|Om museet
Handels- og Søfartsmuseets årbog
Send sidens link til en ven|Udskriv denne side|Sæt skriftstørrelsen op|Sæt skriftstørrelsen ned

I 1942 begyndte Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner at udgive museets årbog. Siden er den hvert år udkommet med en blanding af artikler og nyt fra museet.

Artiklerne i årbogen spænder bredt; fra erindringer, portrætter af skibe og fortællinger om livet til søs til videnskabelige artikler om navigation, handelshistorie og skibsbygning.

I hver årbog finder man desuden museumsdirektørens beretning fra det foregående år, besøgstal, økonomiske data og lister over medarbejdere. Uanset om ens interesse ligger inden for containertrafik, kartografi, slægtsforskning, folkelige traditioner, skibsbyggeri, maritim kunst eller en lang række andre emner, vil Handels- og Søfartsmuseets årbøger være værd at læse i.

Museet har nu valgt også at formidle årbogen digitalt.

Klik på årgangen herunder for at komme ind på den enkelte årbogs side. Her kan der vælges mellem de forskellige artikler og årbogens andet indhold.
Bemærk, at hver eneste ord i pdf’en er søgbart, f.eks. skibs- eller rederinavne. Da nogle af filerne er ret store, kan det tage lidt tid at hente dem.

    1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949
1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959
1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969
1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989
1990                  

Projektet er finansieret af Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner.

Bøgerne blev scannet af projektmedarbejder Maria M.C. Olsen i 2010.
Derefter blev årbøgerne delt op i artikelform af projektmedarbejder Morten Bronke i 2011.

Der vil blive lagt én årbog på nettet om ugen cirka, indtil de alle, pånær de fire nyeste, er tilgængelige.
Hver årbog ledsages af en artikel på vores blog fyrskibet.dk.
Billedarkivar Henriette Gavnholdt Jakobsen er tovholder på projektet.

Søgning i bibliotekets database

Desuden kan man søge i årbøgerne, efterhånden som de kommer på nettet, ved hjælp af bibliotekets database. Her kan man søge i alle de digitaliserede årbøger på én gang. Der skal søges med koden /rs, så der bliver søgt i alle de elektroniske dokumenter, der er lagt ind i databasen.

Eksempel:
Skriver man georg/rs og årbog i søgefeltet, bliver der vist en liste over samtlige årgange af Handels- og Søfartmuseets årbøger, hvori ordet georg optræder. Man kan så klikke på en bestemt artikel og herefter på linket Fuldtekst og artiklen vil blive åbnet som en pdf.

Man kan desuden også søge alle årbogsartiklerne frem på en nem måde, nemlig ved at skrive årbogsartikel i søgefeltet. Ønsker man at se alle årbogsartiklerne fra en bestemt årgang, fx 1976, så kan man skrive årbogsartikel og 1976 i søgefeltet.

Men husk, ikke alle årbogsartiklerne er lagt ind som pdf endnu.

Online register

Takket være museets værdsatte frivillige Jørgen og Merete Marcussen findes der et online register til årbøgerne, årgangene 1942-1945 samt 1990-. Her kan man blandt andet søge på emner, personer og billeder.

Gå til registret

Netbutik

I vores netbutik kan man købe både den nyeste årbog samt udgaver fra tidligere år – det er dog ikke alle årgange, der stadig er på lager.

Gå til netbutikken

 

 

 

 

 

 



Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - 3000 Helsingør - tlf. 4921 0685 - info@mfs.dk