|
|
|
Besøg os
Kanontårnet - lukket for vinteren - åbner op til april 2012
Tårnet
Med en billet til Handels- og Søfartsmuseet i hånden kan tårnet besøges i hele slottets åbningstid, pånær om vinteren.
Åbningen af Kronborgs største tårn giver publikum adgang til en ekstra seværdighed, med enestående udsigt over Helsingør og Øresund. Fra tårnets brede top kan man tydeligt se hvorledes Kronborg ligger placeret helt ude på spidsen af Sjælland – på en strategisk yderst fordelagtig position for et forsvar af Sundet.
Gennem tiderne har dette, det mest massive af Kronborgs tårne, dog haft flere forskellige funktioner.
Telegrafen
Det store tårn går under flere forskellige navne – Telegraftårnet er et af dem. Dette navn stammer fra den relativt korte periode, hvor der på tårnets top var installeret en optisk telegraf. Det var i den første halvdel af 1800-tallet. Den optiske telegraf var et stativ, hvorpå der var monteret en lang række små plader. Under de rette vejrforhold kunne man via disse plader sende kodede signaler over lange afstande.
Fra telegrafen på Kronborg kunne man således sende signaler helt til København og herfra videre til Kiel i hertugdømmet Holsten, der på det tidspunkt endnu hørte under den danske konge. Det siges, at man på en dag med optimale vejrforhold kunne sende en besked fra Helsingør til Kiel på blot en halv time.
Den flade top der præger telegraftårnet i dag, og som i 1800-tallet udgjorde en god plads for telegrafen, har ikke altid været en del af Kronborgs arkitektur – oprindeligt er tårnet, ligesom de andre tårne, bygget med et imponerende spir.
Kronborgs største tårn
På landtangen ved Helsingør, på Øresunds smalleste sted, byggede man i 1420-erne en solid fæstning til beskyttelse af de danske farvande og til at sætte magt bag indkrævningen af den berømte Øresundstold. I slutningen af 1500-taller var denne fæstning blevet noget gammeldags, og kong Frederik II besluttede sig for at opføre et slot, der var en renæssancefyrste værdigt. I år 1585 stod Kronborg færdigt.
Ved slottets indvielse havde telegraftårnet, eller det store tårn som det ofte blot kaldtes i tiden før telegrafen, et stort flot spir. I 1629 brændte næsten hele Kronborg ned, men Frederik II’s søn Christian IV byggede i de efterfølgende år slottet op igen. Slottets udseende ændrede sig dog ikke afgørende, da Christian IV ønskede at bevare langt de fleste træk ved det slot, hvor han havde tilbragt store dele af sine barndom. Det store tårn fik atter sit spir.
Kanontårn
I 1658 var det imidlertid slut for spiret, der styrtede i grus under svenskernes kraftige bombardement af slottet. Det store tårn var et af bombardementets vigtigste mål, da det var her den kraftigste modstand havde sit udgangspunkt. Tårnet var nemlig indrettet med kanondæk på flere etager, således at Kronborg også kunne forsvares effektivt mod landsiden. Derfor kaldes tårnet også ofte for Kanontårnet. Dette navn er vel egentlig det mest korrekte, da det afspejler tårnets oprindelige formål. Man gik endda så vidt som at sløjfe en del af den underliggende gildesal for at kunne skabe et tårn, der var grundmuret og solidt.
Svenskerne indtog Kronborg under krigen i årene 1658-59. Da de forlod slottet begyndte en større genopbygning, men kanontårnet fik aldrig sit spir igen. Således har generationer af besøgende kunne undre sig over dette tårn, der med sit rå og enkle udseende adskiller sig meget fra resten af Kronborgs udsmykkede pragt.
Nu kan tårnet også beses fra toppen.